Send os en email: tune@kursuscenter.dk

telefon-ikon  Ring til os: 43 41 03 70​

Vores køkken​

Tune Kursuscenter byder på forplejning af høj kvalitet. Vi lægger stor vægt på variation, sæsonens friske råvarer og lægger en ære i at servere måltider med et internationalt snit uden at gå på kompromis med vores stolte nordiske traditioner. Der lægges stor vægt på økologi og balance i vores menuer, lige fra morgenmaden hen over formiddagspause til frokostbuffeten og aftenens menu.

Målet for vores køkken er at servere sund og spændende mad, som har udgangspunkt i gode danske råvarer, hvoraf enkelte er egenproduktion. Er der behov for specialkost som f.eks. diabetes, vegetar eller allergitilpasset kost kan det bestilles. Alle måltider serveres i en hjemlig og afslappet atmosfære i vores lyse og hyggelige restaurant.

På vores marker går der blandt andet Hereford køer og tyrekalve. Når kalvene er klar bliver de slagtet og kødet bliver brugt til egenproduktion i køkkenet. Det betyder, at vores kursister også kan blive præsenteret for kød fra egne dyr.​

​Elite-smiley

Fødevarestyrelsens smiley-ordning skaber mere gennemsigtighed i forhold til fødevaresikkerheden. Vi er stolte af, at være belønnet med en elite-smiley, som man får når man har haft mindst fire storsmilende smiley’er i træk og ikke haft nogen anmærkninger de seneste 12 måneder. Klik på elite-smiley'en for at læse vores kontrolrapport.

REFOOD mærket

Tune Kursuscenter er REFOOD certificeret. Det er en ordning for virksomheder som gør en indsats mod madspild. I den forbindelse har vi lavet en række tiltag for at sænke madspildet. På den måde er vores kursister, indirekte, også med til at sænke madspildet som årligt koster danskerne mere end 11 milliarder kroner.​​

Kvalitetsstempler​

​Firma

Tune Kursuscenter

CVR: 39816334

Adresse

Grevevej 20

2670 Greve​

Kontakt

Smiley