Lidt historie

Tune Landboskole startede i 1871 der, hvor Michael Giøes Folkehøjskole 4 år tidligere var startet.

Gennem skolens mere end 140 årige historie har utallige unge landmænd fået en videre uddannelse, og Tune Landboskole kom gennem årene til at betyde meget for landbruget , andelsbevægelsen og den moderne mejeridrift.

I 1967 blev Tune Landboskole en selvejende institution med repræsentanter fra de danske landbrugsorganisationer i bestyrelsen. Samme år blev der skabt en efteruddannelse i landbrug, landbrugsvidenskab og formidling, som blev placeret i Tune sammen med Landbrugets Informationskontor kaldet LIK.

Efteruddannelsen fortsatte indtil 1999, hvor skolen fusionerede med Koldkærgård og Hovborg Landboskole i virksomheden Agro Forum, der ejedes af  de danske landbrugsorganisationer. Siden har Tune Landboskole fungeret som det kursuscenter, der kendes i dag.

I 2004 overtog Greve Produktionsskole driften af Tune Kursuscenter, der løbende bliver udbygget og moderniseret og lever op til tidens krav til et moderne kursuscenter. Samtidig har stedet bevaret sin charme og atmosfære i historiske rammer og en spændende beliggenhed i landlige omgivelser med gode trafikmuligheder til København.
Læs mere om Greve Produktionsskole på dennes hjemmside:
www.greveproduktionsskole.dk

Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve. Telefon + 45 43 41 03 70. Mail: tune@kursuscenter.dk