![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
Bed and Breakfast 2012 Tune Kursuscenter tilbyder Bed and Breakfast i ugerne 26 – 31 (mandag den 25. juni til lørdag den 4. august 2012) I denne periode er åbningstiden: mandag-fredag kl. 8.00-17.00. Lørdag kl. 8.00-13.00. Ønskes der overnatning uden for ovenstående periode, kan vi lave en specialaftale.
Kontakt receptionen tlf. 43 41 03 70,
mandag-fredag kl. 8.00-16.00
Tune Kursuscenter byder jer velkommen til overnatning på enkelt- eller dobbeltværelser med bad og toilet. Der er sengelinned og håndklæder på værelset, og der er mulighed for selv at lave en kop kaffe eller the i "Glasgangen". Vi har gratis trådløst netværk. Der er opholdsstue med billard og TV-stue. I parken er der mange hyggelige siddepladser, og der er en gangsti på områddet. Tune Kursuscenter ligger i landlige omgivelser mellem Tune og Greve Landsby. Der er 10 km til Roskilde og kun 30 km til København. Der er gode parkeringsforhold og busstoppested udenfor døren (Bus 600S til Roskilde eller Hundige). Når I bor på Tune Kursuscenter, er I tæt på mange seværdigheder. I Roskilde er Vikingeskibsmuseet og Domkirken et besøg værd eller prøv at gå en tur igennem byens hyggeligste gader. Ved Vigen Strandpark kan man bade og sejle i kajak m.v. eller oplev den danske fortid på Lejre Forsøgscenter og Ledreborg Slot og park. Hedeland er et stort natur- og fritidsområde med et særpræget og spændende landskab og ligger kun 4 km fra Tune Kursuscenter. Køge bugt Strandpark er et 7 km strandområde med masser af sand og rent badevand og ligger kun 10 km herfra. Her er 4 lystbådehavne og midt i strandparken ved Ishøj Strand ligger ARKEN et af Danmarks mest spændende museer for moderne kunst. Til Tivoli og Zoologisk Have i København er der blot ½ times kørsel i bil og gode offentlige transportmuligheder. Spiller man golf er der 6 forskellige golfbaner i områddet. Så bliv et par dage på Tune Kursuscenter. Pris: Dobbeltværelse (2 personer) kr. 450,00 Ektra opredning på dobbeltværelse (max. 1) kr. 100,00 Enkeltværelse kr. 300,00 Morgenmad kr. 50,00 pr. person. Vi modtager Dankort. Kontakt os på: telefon: 43 41 03 70 eller på e-mail: tune@kursuscenter.dk |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||
Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve. Telefon + 45 43 41 03 70. Mail: tune@kursuscenter.dk |
||||||||||||||||||||||||||||